Sund økonomisk madlavning

Sunn og økonomisk anno 1916

Sund økonomisk madlavning- en bok fra 1916.

Det er morsomt å bla i gamle bøker. Kokebøker især.

Jeg har arvet noen fantastiske gamle kokebøker fra min svigermor. En spesielt morsom er  «Sund økonomisk madlavning»  fra Dansk Bogforlag gitt ut i 1916.

Den er gitt ut som et tillegg til Marie Lindbergs kogebog og kostet 50 øre i sin tid. Der fikk man reine ord for penga. Jeg må nesten dele noen utvalgte utdrag med dere.

Indledning.

Paa Grund af de høje Priser, som gør det vanskeligt for Husmoderen at dække sit Bord med gode, nærende Retter for de samme Husholdningspenge som tidligere, har vi tænkt, at disse Opskrifter, hvortil hverken er brukt Æg eller Fløde, kunde være en kærkommen Hjælp for mange. 

[…]

Man bør ogsaa sørge for Variation i Kosten, da dette er af stor Betydning for Legemets rette Ernæring. 

 

Og sørge for at maten både er sunn, næringsrik og rimelig har vel gitt husmødre verden over hodebry siden tidenes morgen. Temaet er ikke mindre aktuelt i dag. Det florerer av bøker, blogger og videoer som gir deg råd og tips om hvordan du kan lage næringsrik mat for en rimelig penge.

Boken gir råd om hvordan man bør tilberede maten energieffektivt, og inneholder  hele 140 oppskrifter på ulike rimelige retter.  De var litt mer sparsomme i beskrivelsene den gangen. De korteste oppskriftene er bare på 2-3 linjer. Det er ikke mange mål og mengder oppgitt heller, men ekte husmødre kan vel lage det meste på slump. Jeg kjenner dette igjen fra min bestemors oppskrifter, «en passe mengde mel», » litt melk» eller  bare  rett og slett «sukker».  Jo, takk for hjelpen.

 

Deilig brød.

Brød var viktig. Og billig hvis det ble bakt på rette måten. Og kanskje er ikke disse allergi- og intoleranseproblemene så nymotens som noen vil ha det til heller. Her fr vi hvertfall noen gode råd for fordøyelsen.

 

Brød

Godt Brød er som bekendt vort viktigste Næringsmiddel og – tilberedt af de bedste Produkter og vel bagt – af den største Betydning for Sundheden. Brød bagt af hel, grovmalet Hvede er det bedste; der har større Næringsverdi og er meget lettere fordøjeligt end Rugbrød. Brød lagt i Vand er sundere end Brød lagt i Mælk, da dette sidste lettere gærer og afstedkommer Fordøyelsesforstyrrelser. Brød bør aldrig spises samme Dag, det er bagt, men tidligst 24 Timer efter. Brødene maa helst være smaa for at blive rigtigt gennembagte.

Skorpen er den allerbedste Del af Brødet. 

 

Det siste er jeg hvertfall enig i, men å ikke spise brødet før etter 24 timer? What! Nybakt brød er jo det beste som finnes.

 

 

Fransk brød gammel oppskrift

 

Dette franske brødet så godt (og søtt) ut. Litt usikker på hvor sunt det er dog, men økonomisk er det vel saktens enda. Og de har til og med oppgitt mengder. En stor deig da, her må man utnytte varmen når man først fyrer opp.

 

Franskbrød

2 1/2 kg Flormel

1 1/2 Liter lunkent Vand

45 Gr Gær

15 Gr Salt

20 Gr Melis

Vandet hældes i Melet sammen med den udrørte Gær. Dejgen piskes godt omkring og æltes, til den slipper Hænderne. Man holder lidt Mel tilbage, til Dejgen skal æltes anden Gang. Den æltede Dejg sættes paaet lunkent Sted og tildækkes med et Klæde. Naar den er hævet, æltes den let igennem og slaaes op til Brød, kommes i en smurt Form eller sættes på Plade; staar 10 à 15 Minutter for atter at hæves, pensles da med lunkent Vand og bages i ca 1 time. 

 

Her er det ikke nødvendig å oppgi varme under steking. Det kan vel enhver respektabel husmor…? Kom gjerne med forslag om du har noen.

Det hele er ganske fornøyelig  lesing. Sterke krydder skulle man holde seg langt unna. Ikke fordi det var dyrt eller usunt i seg selv, men fordi det skaper en unaturlig tørste etter de litt sterkere drikker.

 

Krydderier

Stærke Krydderier saasom Sennep, Peber, Karry, Kapers og Ingefær burde aldrig anvendes, og de mindre skadelige som f. Eks Allehaande, Nelliker og Kanel kun meget sparsomt. Krydderier skaber en unatrulig Tørst og Trang til stærke Drikke m.m.

 

Helt til slutt i boken har de satt sammen noen menyforslag som skal sikre at man får god variasjon  en optimal sammensetning av  næringsstoffer. En god søndag kunne se slik ut (jeg som trodde bokhvete og linser var relativt moderne innslag i vårt kjøkken).

Søndagsmeny: 

Frokost: 

Bokhvetegrøt med fruktsaus, pålegg og cerealkaffe

Middag: 

Linsesuppe munkeret (?) med jevnet smør. Poteter.

Aften: 

Nøttefrikadeller, fikenpålegg, myseost og te. 

 

Munkere har jeg faktisk ikke hørt om.  Ser via Google at danskene lager noe som heter munker, men kan ikke helt se at det er i den sammenheng det er brukt her. Er det noen av dere som vet, kanskje?

 

 

Vel, her er det bare å bli inspirert. Lyst til å lage en rimelig og sunn kveldsrett, perfekt sammensatt ernæringsmessig?

Hva er vel bedre enn litt  koteletter? Kartoffelkoteletter, selvfølgelig.  Lages av kokte poteter.

 

Kartoffelkoteletter

Kartoffelkoteletter

Kogte Kartofler skæres i ikke for tynde Skiver, lægges nogle minutter i Mælk, der er rigelig saltet; dyppes i majsflager eller Rasp,steges paa en ikke fr hed Pande. Naar de er færdige, bestrøs hver Kotelet med revne Nødder og belægges med en Skive Tomat.

 

 

Så, hva venter du på? Finn frem potetskrelleren og tryll frem noen deilige koteletter til kvelds, Bon Apetit!

Legg igjen en kommentar

Din e-postadresse vil ikke bli publisert. Obligatoriske felt er merket med *